fredag, oktober 18, 2013

Samsara

SAMSARA (trailer)
Ron Fricke

Anbefaler jer på det aller kraftigeste at gå ind og nyde filmen Samsara. Den går i flere forskellige biografer, og jeg fik selv en kæmpe oplevelse ud af den i Planetariet, hvor min ven Willy og jeg fik spenderet en god efterårsaften.

Den er ikke hyldende, selvom den indeholder lange HD-billedsekvenser, hvor nogle af de mest fantastiske steder på kloden illustreres i ultralange klip i slowmotion.

Den er ikke fordømmende, selvom nogle af de grusommeste menneskeskabte fænomener følges på helt nært hold, fænomener, der er uden omtanke for hverken natur eller medmennesker.

Den er en konstatering.
Vi får serveret disse smukke billedfrekvenser ud i én lang køre, der er ledsaget af helt utrolig orientalsk musik, engang imellem med elementer fra vores vestlige verden.
Det er som om, vi bliver rakt noget smukt og dyrebart på et sølvfad, og så er det op til os selv at gøre med det, hvad vi vil.
Samsara er i både buddhismen og hinduismen livshjulet, vi genfødes i gang på gang, indtil vi til sidst får os frigjort fra det - filmen Samsara er det, der får os til at overveje vores nuværende position i dette hjul.
Er vi skaberne, eller er vi i virkeligheden jordens nedbrydere? Filmen forholder sig neutral og finder i stedet ustandseligt det smukke - også i det grimme, menneskeskabte.

Den er et mesterværk på alle måder.

Jeg har selvfølgelig erhvervet mig soundtracket, der som sagt er inspireret af musik fra østen og produceret af komponisten Michael Stearns.
Det er både meditativt og ambient, men samtidig optræder også et par numre af mere rytmisk karakter. Det skal dog lige siges, at ikke alle af filmens tracks optræder på CD'en. Eksempelvis nummeret 4th movement, et utroligt smukt jazz-inspireret orgelstykke af Keith Jarrett, jeg brugte en hel del tid på at finde frem til, er ikke iblandt.
Skal jeg fremhæve et par numre, der er at finde på CD'en, er blandt andet tracket Villages and Freeways helt fantastisk - faktisk så fantastisk, at jeg hver aften sætter det på, inden jeg går i seng, for det er så beroligende og meditativt på den rigtige måde, at jeg ikke har haft én dårlig nats søvn herefter!
Også åbningstracket Bali Girls (der dog fremføres en anelse anderledes i filmen) er helt forunderligt inspirerende. I kan godt høre, at jeg ikke kan få armene ned? Haha!

Men; GO WATCH IT .. for humanity's sake!

onsdag, oktober 02, 2013

TIP: Rebecca Posselt

Føj for en dårlig blogger jeg har været på det seneste. Det var dog utroligt. Jeg skammer mig over mig selv - undskyld kære læsere .. hvis der altså stadigvæk er et par alt for trofaste af jer tilbage.

I det virkelige liv er der gået ferie og forstuvelse i den. Jeg vred nemlig mit knæ for en uges tid siden, og det er slemt nok for enhver, men når man er danser fungerende som tjener, er det simpelthen lige til at sætte sig ned og tude over! Det har jeg dog ikke gjort, men jeg har tilbragt en uges tid herhjemme - UDEN computer, for den er til reparation. Helt ærligt, hvad er der så tilbage at få tiden til at gå med?
Jo.
Jeg har faktisk endelig fået fat i en iPhone - en 4s, haha! Det er jo ikke så revolutionerende endda. Men den er godt nok lynhurtig og ganske effektiv, og den måler sig næsten med min gamle, gamle røde klap-Samsung.

Anyways, det er ikke det, jeg skal fylde jeres hoveder med i dag. Nej, jeg ville egentlig bare hinte et par forskellige ting; for eksempel sker der for tiden lovende ting på Paris-fronten, men de fortjener ærligt talt deres eget indlæg. Videre har jeg også et par spændende fritidsprojekter, der skal følges op på, men helt ærligt - de fortjener altså også deres eget indlæg.
Ergo: Her er, hvad jeg egentlig ville sige:

Jeg læser faktisk ikke så mange blogs for tiden. Ikke fordi, jeg nogensinde har været den store blog"læser", men jeg følger da med hist og her. I dag var jeg dog et hurtigt smut forbi Marie Jedigs a.k.a. Frk. Vild Kanins blog, og der faldt jeg over en giveaway med nogle virkelig fede ting på højkant!
Det var beklædningsdele fra et purungt brand kaldet Rebecca Posselt, hvor der primært eksperimenteres med print, farver og materiale. Egentlig ser tøjet ud til at være ret normalt og bærevenligt, men det har alligevel spraglede (og måske en anelse mystiske?) undertoner i sig, der får det til at udstråle noget fedt, fresh, funky og på en måde - fatalt.

Jeg er særligt glad for udvalget af skjorter, der nærmest skråler "hallucinationer på print"! Men de er også gået hen og blevet min thing.

I hvert fald; tjek det ud og deltag for dælen i den givaway, andet ville være dumt.


mandag, september 16, 2013

Egentlig har jeg forberedt et langt indlæg til jer med impulser som tema, men i og med at jeg har fejret min lillebror på hans 16. år i dag, må det vente lidt endnu.

Til gengæld fik jeg i dag en impuls på mit arbejde, kirkesangerjobbet; Vi skulle synge en motet (SATB), og vi er så heldige lige at have fået en kanon sød, smadder dygtig alt-sanger ind, der har lidt af en stemme - altså var det mig, der hele tiden fik at vide, at jeg skulle synge mere til, artikulere bedre osv. osv. Håbløst - jeg har altså bare (endnu) ikke verdens største stemme. Det endte med, at jeg stod og svedte tran grundet de mange instrukser, der hang mig over hovedet, men da det kom til stykket, så forløb det hele som smurt, og min chef gav mig endda et klap på skulderen! Se; her burde jeg måske føle mig ovenud stolt og lykkelig, men ser I - at synge er mit job, så jeg ved, at jeg skal levere varen, og ikke blot nøjes med at føle mig glad og lettet, når "det har været en god dag".
Denne tankegang og min altid-svulmende stolthed ønsker ikke, at jeg lader mig træde på, og derfor er jeg nu gået i gang med en helt anden komposition end den, jeg ellers bruger tiden på (mit plade-projekt, you know). Denne komposition er klassisk, 4-stemmig, og teksten bliver endda på latin! - jeg sidder altså og klippe-klistrer ved hjælp af Googletranslate og diverse andre oversættelsesmekanismer, så her er et lille sneak peek:


Nu er jeg jo ikke den skarpeste, når det kommer til latin, men teksten her skulle gerne kunne oversættes således:

Lesu pie
Mihi quoque spem dedisti.
Lesu pie
Rex qui regit seculum 
Loqui ad cor meum

Kære Jesus
Du giver mig håb
Kære Jesus
Konge, der regerer verden
Tal til mit hjerte

Jeg håber også, at I får brugt en times tid om dagen på at være lidt kreative!



mandag, september 09, 2013

Bare for at blive i det franske

... Og for at komme mig ovenpå de to sidste afsnit af Skins, 4. sæson. Puha - lige som man tror, det hele når at vende på en tallerken og ende godt til sidst, så hiver de alligevel de grusommeste kort ud af ærmet, så man sidder tilbage; tom og fuld af længsel efter mere samvær med gruppen.
Så altså; før jeg føler, at jeg er i stand til at tage hul på seriens 5. sæson, bør jeg lige give jer lidt billeder af en af seriens karakterer: Freddie McClair (Luke Pasqualino), der her poserer for det franske magasin ICON. 
Flot fyr, ikke sandt? - og så render han rundt på tagene i Paris.


Hele serien kan ses her.











fredag, september 06, 2013

Skins

Er faldet dybt, hypnotiseret, for den britiske ungdomsserie Skins.
Kender I den ikke, så er det en serie, der i to sæsoner ad gangen følger forskellige grupper af unge udskud i provinsbyen Bristol. Her får man indblik i deres forvirrede hormon- og stofforstyrede teenagesind og i de kærlighedsintriger, der finder sted mellem venner og forelskede. Disse unge er følelsesmæssigt forladt og overladt til sig selv af deres forældre, og de har altså kun hinanden.
I mine øjne byder serien på smukt skuespil, fede plots med relevante problemstillinger og ikke mindst god musik - og en masse mindre god af slagsen, men den ser jeg ingen grund til at smide ud her på bloggen, så i stedet får I lidt på fransk, hvilket egentlig er ret relevant.

Musikken her spilles i 4. sæson, afsnit 3: Cook, og der er noget melankolsk lullende over den, hvilket i høj grad også gælder den generelle tone, der præger serien i hele dens forløb; hvor bunden er nået, findes endnu et hul - that's life, deal with it.


ROYAN
Frànçois & the Atlas Mountains

mandag, september 02, 2013

Long time, no see

Der er noget mærkeligt over det dér med at lægge videoer ud af sig - det er noget, jeg har overvejet en hel del gange, men hver eneste gang har jeg alligevel valgt at lade være, for jeg synes simpelthen, jeg lyder så dum at høre på, og så vil jeg nok ikke helt se i øjnene, at det er den ægte Anne Marie, jeg ikke helt kan slippe væk fra.
.. Men nu er de her altså; min første video, og jeg tåler det kun, fordi lyden på min computer ikke virker, og jeg derfor ingen mulighed har for at høre den igennem, haha!

Det er sådan set bare endnu en statusopdatering omkring Paris, og hvad der ellers venter forude.



Okay - tilsyneladende findes der ingen lyd til videoen, så I får den bare her: Jeg kigger i øjeblikket efter lejlighed i Paris (DYRT!), og så arbejder jeg hele tiden, og hov - jeg er kommet til at tage nr. 25 med hjem fra arbejde, og så er der også noget med forfatterskolen..